CSC - Valby BK, 29 april 2007, 3-2 (0-1):

Da de forige kampreferater er skrevet af vores forhenværende træner, vil dette referat være knap så detaljeret i forhold til dem.

Kløvermarken, søndag morgen 11:15, dejligt fodboldsvejr og rigtig god bane, alt som det skulle være, bortsetfra at dommeren var syg, så der skulle findes en erstatning.
Det lykkedes at finde en dommer der skulle til at dømme en serie 4 kamp, han skal have stor ros for en flot og fair dømt kamp.

CSC kom godt fra start og pressede topholdet Valby godt tilbage på banen, men formåede ikke rigtig at komme til afslutninger.
Efter ca. 20 minutters spil hvor Valby var kommet bedre med i kampen, scorer de til 0-1 uden chance for CSCs keeper.
Kampen bølger lidt frem og tilbage, og et minut før tid, inkassererer CSC kampens første gule kort, som efter alt at dømme var helt iorden, da en takling kom lidt forsent ind.

2.halvleg starter osse godt for CSC der presser godt på for en udligning og dette bliver belønnet efter ca. 15 minutter, da Noa fra kanten af feltet opsnapper en løs bold og med et præcist og følt spark placerer bolden oppe i krydset uden nogen som helst chance for Valbys målmand.
Målet satte ekstra fart på CSC, og ca. efter 25 minutters spil gav dette bonus, da Sune efter et par fikse træk placerer den fladt tæt ved bageste stolpe uden for keeperens rækkevidde, 2-1, stor jubel på banen og hos de fremmødte tilskuere.
Men der skulle ikke gå lang tid før at Valby var med i kampen igen, med et par hurtige afleveringer og en god afslutning kom de på 2-2 med knap 15 minutter igen.

Med ca. 10 minutter igen og Valby med en mand ude (gult kort) sætter CSC ekstra pres på for at score det vigtige og afgørende mål og til stor jubel for tilskuerne, scorer Sammy det forløsende mål til 3-2, som osse blev kampens resultat.

Alt i alt en rigtig god kamp af 1.holdet, som viser at selv et stort nederlag (7-0 til Tårnby FF) ikke knækker holdet mere end som så.

Advarsler CSC: Sammy 44 min.

Advarsler Valby BK: 75 min.

Startopstilling incl. reserver: Kaspar, Morten, Sammy, Timo, Sune,
Jes (A), Thomas, Noah, Henrik O., Brian, Janus, Mike, Skovboe, Siron, Coach: Emil Gauguin.

Med sportslig hilsen CSC


Se osse kampreferatet fra 21 april, Tårnby FF - CSC, Klik her.

Tilbage